Hugo's Kælder får fint besøg lørdag eftermiddag. (Arkivfoto: JCJ).

Hugo's Kælder får fint besøg lørdag eftermiddag. (Arkivfoto: JCJ).

Europæiske øl topfolk gæster Køge

Af
Per Møller

KØGE: I dagene 2.-3. november holder European Beer Consumers Union - EBCU - topmøde i København.
Det er det ene af to halvårlige møder mellem repræsentanter fra Europas ølforbrugerorganisationer.
På mødet i København skal vælges ny formand - eneste kandidat til posten er den hollandske Henri Reuchlin.
Men det er ikke kun i København, at de europæiske repræsentanter vil sætte deres fodaftryk.
- Nej, når mødet er færdigt i København tager alle de europæiske deltagere lørdag en tur til Køge. Med turen til Køge vil de vise, at der er både øl og by udenfor København. De skal bl.a. holde møde i Bryggeriet Braunsteins lokaler, inden de fra ca. kl. 16.15 til kl. 17.30 gæster Sjællands bedste øloase - Hugo's Kælder for at se hvad man her har at byde på, fortæller formand Thomas Ensbye fra Danske Ølentusiasters Køge afdeling - Danmarks bedste.
- Fantastisk at det er Køge der beæres med dette besøg – og en cadeau til såvel lokalafdelingen som til Hugo's Kælder, siger Ensbye til Lørdagsavisen.dk.

Publiceret 01 November 2012 17:15