Tina Henneberg er denne måneds udstiller på Café Patricia. Hendes malerier er meget intense.

Tina Henneberg er denne måneds udstiller på Café Patricia. Hendes malerier er meget intense.

Intense malerier på Café Patricia

Malerier, hvor glæden for farver tydeligt mærkes. Sådan beskrives malerierne af månedens udstiller på Café Patricia

Af
/sdk

November måneds udstiller i Café Patricia er Tina Henneberg, der udstiller en blanding af store og mindre værker skabt i indeværende år. Der er tale om meget intense malerier, hvor glæden for farver tydeligt mærkes. Det æstetiske har fået sparket. I stedet er det helt umiddelbare, upolererede og rå udtryk kommet ind på scenen. Den røde tråd i værkerne må absolut være boblerne og tusindevis af prikker, der forundrer og lokker øjet på opdagelse i de sære "landskaber" Tina Henneberg fremelsker med pensel, svamp og klud. Tina Henneberg er autodidakt, men har levet af kunsten i de sidst 6 år. Derudover er hun også forfatter og har udgivet to bøger "I Paradis får man ikke bank" og "Pigen med de afhuggede fødder". Begge bøger er i genren magisk social realisme – en art moderne eventyr på de voksne.
Ved fernisering den 2. november klokken 15, vil Tina Henneberg fortælle om værkerne og hendes måde at arbejde på. Derudover vil de fremmødte også få muligheden for at høre en enkel fortælling fra hendes seneste bog. Så der er både noget for øjnene og ørerne.
Udstillingen kan ses hver dag i november i tidsrummet 11-17.30.

Publiceret 01 November 2012 10:30