Sundhedsstyrelsen kritiserer Region Midtjylland

Af
Dan Jensen

Trods garantier kan kræftpatienter stadig risikere at komme til at vente lang tid på at blive undersøgt på sygehuset.
I sidste måned ventede to patienter op til 23 dage for længe på at komme til forundersøgelse for en kræftsygdom i Region Midtjylland.
Den slags overskridelser er meget alvorlige, mener Sundhedsstyrelsen, og derfor har styrelsen ifølge DR bedt regionen om at sikre, det ikke sker igen.
Nu er procedurerne på regionens sygehuse blevet
gennemgået for at sikre, at patienterne bliver henvist hurtigt nok.

Publiceret 01 November 2012 06:44