Den nye Fiat 500L rummer med lethed hele familien samtidig med, den stadig bevarer den genkendelige, kompakte og italienske stil. Og så kan den lave kaffe.

Den nye Fiat 500L rummer med lethed hele familien samtidig med, den stadig bevarer den genkendelige, kompakte og italienske stil. Og så kan den lave kaffe.

Den nye Fiat 500L rummer hele familien - og så kan den lave kaffe

En Large-udgave af den charmerende, italienske Fiat 500 er nu i handelen

Af
/sdk

Nu er det muligt at få opfyldt drømmen om en bil, der forener charmerende italiensk design med rummelighed og funktionalitet. Den nye Fiat 500L er netop landet i Danmark, og den kompakte bil bevarer den genkendelige, italienske stil fra 500-serien samtidig med, at den tilgodeser alle familiens ønsker til den ultimative familiebil.
I den kommende weekend præsenterer landets Fiat-forhandlere den nye Fiat 500L.

L står for large

Fiat 500L er kun 415 cm lang, så selvom bilen er rummelig, er den stadig nem at overskue og let at parkere. Kabinen er meget fleksibel, for bagsædet kan forskydes og klappes sammen let og hurtigt. Bagagerummet er på 400 liter og kan nemt udvides på mange måder. Bilen har 22 opbevaringsrum, og hver detalje i kabinen er designet til at være meget praktisk. Det er for eksempel muligt at klappe forreste passagersæde frem og bruge det som et lille bord.

Godt udsyn

Fiat 500L er designet med store ruder, der løber hele vejen rundt om bilen, også i de forreste og bagerste stolper. De giver et eminent lysindfald og et udsyn, der sikrer et godt overblik i trafikken.

Brændstoføkonomiske motorer

Fiat 500L får en introduktionspris på 194.990 kr., og bilen har en klassisk 4-cylindret 1.4-liters benzinmotor med 95 hk, der leverer høj ydelse kombineret med et lavt forbrug, ligesom alle versioner af Fiat 500L må trække en anhænger på op til 1.000 kg med bremser.

Den laver din kaffe

Som ekstraudstyr er det nu muligt at kunne nyde en friskbrygget kop italiensk kaffe leveret direkte fra en specifik, kapselbaseret espressomaskine, Lavazza A Modo Mio, som kan integreres perfekt i bilen.

Publiceret 05 November 2012 07:15