Manglende udsyn kan faktisk koste en frakendelse af kørekortet, så husk at gøre alle ruder fri for is og sne, før du kører.
Foto: Pressekontakt

Manglende udsyn kan faktisk koste en frakendelse af kørekortet, så husk at gøre alle ruder fri for is og sne, før du kører. Foto: Pressekontakt

Startbesvær og is på ruderne

Den første frost og sne har allerede overrasket mange danske bilister. Her følger række tips til, hvordan du nemt styrer bilen uden om vintervejrets udfordringer

Mange bilister har oplevet, at bilen har startbesvær, når det er koldt og fugtigt. Hos Falck holder et gammelt husråd ofte stik: Hvis bilen har svært ved at starte, så sæt kortvarigt tænding på, så lyset bliver tændt. Sluk herefter og drej så nøglen helt om og start motoren. Det, at batteriet lige får lov at arbejde, hjælper mange gange til at starte motoren. Husk, at denne fremgangsmåde kun er en midlertidig løsning. Falck anbefaler, at man får tjekket batteriet, så samme situation ikke opstår igen.

Manglende udsyn kan koste kortet

Når frosten sætter ind, kan batteriet falde sammen, og så skal det udskiftes. Husk også, at et batteris levetid generelt er på fire til seks år, så det skal altså skiftes en gang imellem. Tjek med jævne mellemrum også at batterikablerne sidder fast som de skal, og at der ikke er ir og snavs på polerne. Hvis det er tilfældet, kan det fjernes med lunkent vand.
Det er faktisk en overraskelse for mange, at man kan få en ubetinget frakendelse af kørekortet, hvis man kører af sted uden at kunne se ordentligt ud af ruderne. Man skal tage sig god tid til at fjerne is og sne, og ikke benytte sig af en lynoptøning med varmt vand. Vandet vil hurtigt fryse til is igen og kan forårsage skader på viskernes gummibelægning. Det bedste er en lidt langsommere optøning via varmeapparatets forrudeblæser.
Jørgen Jørgensen fra FDM?s tekniske afdeling anbefaler, at du passer ekstra godt på vinduesviskerne om vinteren, og løbende gør dem fri for sne og is, hver gang du parkerer bilen.

Ta’ kølervæske med på farten

Kontrol af kølevæske er også en klassisk forglemmelse. Bliver motorgangen ujævn og stopper motoren ligefrem, så kan en af årsagerne være, at kølervæsken ikke er frostsikret:
- Kør en tur forbi værkstedet og få målt frostsikringen i kølervæsken. Den bør minimum være sikret ned til minus 25 grader. Og så lige et andet tip. Sørg for at have en dunk med frostsikret sprinklervæske med i bilen. Man bruger ekstra meget sprinklervæske i vinterperioden, og løber man tør, så nedsættes sigtbarheden hurtigt, siger Torben Didia Rasmussen, produktchef for smøreolie hos energiselskabet OK.

Et spareråd

Vinterhalvåret er et oplagt tidspunkt for olieskift, og en god olie kan spare bilejeren for penge i løbet af vinteren. Skift også oliefilteret i samme ombæring. Det er en forholdsvis billig udskiftning, som betyder meget for motorens evne til at arbejde optimalt. En letløbsolie bliver hurtigere varm, og derved hjælper den motoren med at komme hurtigere op i arbejdstemperatur.

Publiceret 08 December 2012 14:15