Lars Kromann Larsen foran sin udsigt over Vejle. Foto: Peter Friis Autzen

Lars Kromann Larsen foran sin udsigt over Vejle. Foto: Peter Friis Autzen

En Kromann rydder bordet

Lars Kromann Larsen har valgt, at 2013 skal være hans sidste år i byrådet

Af
Peter Friis Autzen

Egentlig er han københavner, men han har været i Vejle siden 1977. Og det er her, hans aftryk er størst og dybest.
Lars Kromann Larsen er uddannet biolog - et fag han har brugt til at undervise på Rosborg Gymnasium i Vejle. Karrieren som underviser er dog forbi, og i dag har han bedre tid til sit andet "job", byrådsarbejdet. Men også dét er det snart slut med, fortæller den 66-årige SF'er, der fyldte år juleaftensdag.
"Jeg har besluttet, at jeg ikke genopstiller, når der er kommunalvalg til november," siger han med sin karakteristiske dybe stemme og ser ud af panoramavinduet.
Udenfor og nedenfor vinduet ligger Vejle by. Fra det højtliggende hus på Drosselvej kan man se mod nord, og lyset fra den lave sol gør, at selv de mindste detaljer tegner sig helt klart i den tørre luft. Det er lige før, man kan tælle antallet af personer i bilerne på motortrafikvejen på den anden side af Kongens Kær. Og hvert et vindue på de nye kvarterer i Urhøj øverst på landskabets grønne skyline kan ses. Herfra har man et godt overblik. Både de store linjer og de små detaljer.
Lars Kromann nyder udsigten. Men som så meget andet godt i livet, er fornøjelsen ikke uden omkostninger.

Op og ned

"Duevej ned til Ribe Landevej har en stigning på cirka 22 procent. Den er stejlere end Kiddesvej, og dét er ikke uden problemer. En gang trillede en postbil ned ad bakken, over Ribe Landevej, gennem et autoværn og ned i en have, hvor et barn sov i en barnevogn. Ingen kom noget til. En anden gang gav bakken næring til et anstrengt naboforhold, da en trailer med tag-tjære trillede ned ad vejen og ind i en indkørsel," fortæller Lars Kromann i erkendelse af, at intet er helt problemfrit. Hverken en smuk udsigt eller et stort engagement i politik.
"Det er gået op og ned," siger manden, der under tidligere borgmester Flemming Christensen især kæmpede for et bedre og renere miljø.
Som udvalgsformand var han en del i vælten og medierne. Men da bystyret skiftede, mistede han sin formandspost mod til gengæld at kunne tale mere frit.
"Som formand har man stor indflydelse. Men også mange hensyn at tage. Så tabet af formandsposten svækkede ikke mit engagement. Tværtimod gav det mig en friere hverdag," siger han.

Arbejdsbordet mellem stue og køkken. det er her, Lars Kromann sidder med det politiske arbejde, hvoraf en del foregår via iPad. Foto: Peter Friis Autzen

Arbejdsbordet mellem stue og køkken. det er her, Lars Kromann sidder med det politiske arbejde, hvoraf en del foregår via iPad. Foto: Peter Friis Autzen

Det mindst ringe parti

Det lå egentlig ikke i kortene, at Lars Kromann Larsen skulle være politiker. Men da han var midt i 30'erne, besluttede han sig for, at han burde være medlem af et parti.
"Jeg mente - og mener stadig, lidt - at alle burde være medlem af et parti. Så jeg måtte vælge, hvilket parti jeg ville være medlem af. Og så valgte jeg det mindst ringe," siger han og forklarer, at ingen kan finde et parti, de er hundrede procent enige med.
Men for ham var SF altså det mindst ringe.
"I 1993 stillede jeg op til kommunalvalget uden at blive valgt ind. Men i 1995 kom jeg ind som afløser. Og siden har jeg været med," siger han.
Op mod sidste kommunalvalg overvejede han at stoppe.
"Men det er også den eneste gang, jeg har overvejet, om jeg gad mere. Jeg besluttede mig for en tørn mere. Men nu er det slut. Jeg genopstiller ikke," siger han.

Ingen øretæver

Lokalpolitik er ikke altid en lige populær beskæftigelse. Mange har en mening om de beslutninger, man tager. Og det er mere almindeligt at give udtryk for utilfredshed end for det modsatte. Og rundt om i landet fortæller byrådsmedlemmer om ubehagelige telefonopkald eller ligefrem trusselsbreve.
Men Lars kromann har ikke oplevet egentlig ubehageligheder.
"Nå, jo: Da der var mangel på daginstitutionspladser, fik jeg en uendelig strøm af møgfald fra småbørnsforældre. Og jeg har da også fået kommentarer som Jeg skal huske dig, dit svin og den slags. Men der har været langt imellem dem," siger byrådsveteranen.
Han glæder sig til at stoppe.
"Jeg glæder mig til at få bedre tid til gåture og bøger. Jeg glæder mig til at få bedre tid til sommerhuset og børnenebørnene. Og det bliver rart, når jeg får tid til at sætte mig ordentligt ind i svampe og fuglelivet. Og jeg glæder mig til at være mere nærværende overfor mine nærmeste. Men jeg kommer til at savne diskussionerne," siger Lars Kromann Larsen, som er helt sikker på, at han kan stoppe fra den ene dag til den anden.
"Jeg bliver ikke sådan en pensioneret politiker, der skriver lange læserbreve om alt muligt. Det lover jeg," siger han.

Publiceret 28 December 2012 06:00