Fra den 2. januar har Lokalavisen Budstikken i Vejen fået ny journalist. Det er 42-årige Dorthe Andresen.

Fra den 2. januar har Lokalavisen Budstikken i Vejen fået ny journalist. Det er 42-årige Dorthe Andresen.

Ny journalist hos Lokalavisen Budstikken i Vejen

Fra den 2. januar har Lokalavisen Budstikken i Vejen fået en ny journalist bag roret, nemlig 42-årige Dorthe Andresen.
Vagtskiftet hos Lokalavisen Budstikken sker, fordi Susie Jessen, som hidtil har været journalist på Lokalavisen i Vejen, rykker arbejdsplads til Lokalavisen Budstikkens redaktion i Kolding.
Dorthe Andresen er født og opvokset i Vojens.
Hun flyttede for 11 år siden tilbage til Vojens, efter at have haft afstikkere til Haderslev, Odense, Aarhus og Sønderborg. Efter endt uddannelse var hun først hos JydskeVestkystens redaktion i Sønderborg, inden hun for godt ti år siden skiftede til Lokalavisen Budstikken i Aabenraa.
Derefter gik turen til Lokalavisen Budstikkens afdelinger i Haderslev og Vejle, og nu gælder det så Vejen, hvor hun glæder sig meget til at servere gode lokale historier for læserne i Vejen Kommune.
Hvis læserne har brug for at få kontakt til en journalist, kan det stadig foregå på redaktionsmailen vjn-red@lokalavisen.dk, eller ved at kontakte Dorthe Andresen på telefon 8732 4870 eller 3175 1336.

Publiceret 01 January 2013 07:00