Michael Ankerdal fra BK Trekanten KIF gjorde det fremragende med en 12. plads, da han deltog i en stor turnering i Qatar med deltagelse af mange professionelle spillere. Foto: BK Trekanten

Succestur

To spillere fra BK Trekanten KIF, Pia Burkal og Michael Ankerdal er vendt hjem efter at have været i Qatar, hvor de begge har deltaget i den største turnering på Europa-touren.

Michael Ankerdal blev bedste dansker og samlet nr. 12 i det meget stærke felt, som havde mange professionelle spillere med fra hele verden. Han er også fast mand på BK Trekanten KIFs bedste hold og er stærkt medvirkende til, at holdet her ved jule- og nytårspausen er med helt fremme med mulighed for at slutte turneringen med en medalje.
Pia Burkal blev en meget flot nr. 24 i et stort felt af deltagere, der omfattede en stor del af verdenseliten. Koldingenseren har – af egen fri vilje – i en periode holdt pause fra landsholdet, men har nu igen meldt sig under Dannebrog, hvor hun kan blive en blive en klar forstærkning. Spiller hun op til sidst bedste, hører hun til i toppen af dansk kvindebowling, hvilket ofte kommer til udtryk på klubholdet.

Publiceret 01 January 2013 08:00