Marie Key fra sidste års brag af en koncert i Jelling. Hun vender tilbage med sit band til dette års musikfestival
Foto: Peter Friis Autzen

Marie Key fra sidste års brag af en koncert i Jelling. Hun vender tilbage med sit band til dette års musikfestival Foto: Peter Friis Autzen

Marie Key og Volbeat kommer til Jelling

Jelling Musikfestival har offentliggjort tre danske navne. Volbeat, Magtens Korridor og Marie Key kan opleves til jubilæumsfestivalen til maj

Af
Jørgen Flindt

De er som sådan meget forskellige. Men fælles er, at er er tale om danske navne og fælles er, at de kan opleves, når der til maj er Jelling Musikfestival for 25. gang. Volbeat, Magtens Korridor og Maria Key.
- Med Volbeat har vi fået fat i et af de danske navne, der har stået øverst på vores ønskeliste. Vi kan mærke en massiv interesse for dem fra vores publikum via vores hjemmeside og Facebook, hvor de er noget af det allermest efterspurgte. Så vi glæder os meget over at være en af de tre danske festivaller, der har fornøjelsen af at præsentere Volbeat denne sommer, siger Lars "Charlie" Mortensen fra Jelling Musikfestival.

Vild oplevelse

En anden af de nye navne er Marie Key med band. Hun var også i Jelling i 2012.
Marie Key Band var for nogle årets store overraskelse i Jelling 2012, da hun i Alfreds spillede sin blanding af elektronik og poesi.
Publikum var begejstrede og klappede på så mange ekstranumre, at hun til sidst meddelte:
- Nu kan vi ikke flere numre!
Umiddelbart efter koncerten kommenterede hun til Lokalavisen Budstikkens udsendte:
- Jeg har aldrig oplevet et publikum magen til. Dét glemmer jeg ikke.
Glemme skal hun jo så heller ikke, for hun er atter snart tilbage.
Også Magtens Korridor var at finde på pladsen i Jelling i 2012, og også ved den koncert blev der fyret op under publikum.
Ud over de tre er der tidligere meldt ud, at Rasmus Seebach og Nephew også er at finde i Jelling til maj.

null

Publiceret 08 January 2013 03:00