Tove Bahl Mikkelsen, Inger Nielsen og Helle Saksager fra Ældrecenter Kærdalen, der blev modtager af Mangfoldighedsprisen. Foto: Dorthe Andresen

Tove Bahl Mikkelsen, Inger Nielsen og Helle Saksager fra Ældrecenter Kærdalen, der blev modtager af Mangfoldighedsprisen. Foto: Dorthe Andresen

Ældrecenter Kærdalen vandt pris

Det blev Ældrecenter Kærdalen, der løb med Mangfoldighedsprisen, der blev overrakt ved UdviklingVejens nytårskur

Af
Dorthe Andresen

I forbindelse med UdviklingVejens nytårskur blev Det Lokale Beskæftigelsesråds Mangfoldighedspris 2012 uddelt.
Ti virksomheder var indstillet til prisen. Ud af de ti blev kandidatlisten skåret ned til fire. De fire var Eagle Burgmann KE A/S, Lindknud Kirkegård, Nordisk Dæk Import A/S Brørup og Ældrecenter Kærdalen.
Det blev Ældrecenter Kærdalen, der har meget fokus på både mangfoldighed og socialt ansvar.
Og leder af Ældrecenter Kærdalen, Tove Bahl Mikkelsen, var tydeligt meget glad for prisen.
"Jeg vil gerne sige tak til medarbejderne. Det er egentlig meget simpelt, for vi lever bare op til Vejens "højt til loftet. Prisen vil både være en saltvandsindsprøjtning og en motivator til at bibeholde højden til loftet," sagde Tove Bahl Mikkelsen blandt andet i sin takketale.

Publiceret 10 January 2013 09:00