Verden over er der utallige mennesker, der forfølges på grund af deres kristne tro, viser undersøgelser.

Verden over er der utallige mennesker, der forfølges på grund af deres kristne tro, viser undersøgelser.

Beder for de forfulgte

Der er forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne den 20. januar kl. 16.30 i Haderslev Domkirke

Af
Peter Rasmussen

"Der er både kirker og kristne i mange dele af verden, der lider for deres kristne tro," fortæller sognepræst Margaret Hammer fra Haderslev Domsogn:
"Organisationen Åbne Døre oplyser at der er 100 millioner mennesker som bliver udsat for grove forfølgelser alene på grund af deres kristne tro. Der er både tale om fysiske overfald, fængslinger, tortur og mord. Der er endda ældgamle kirkesamfund som risikerer udslettelse i deres hjemland. Så vore lidende kristne trosfæller har behov for vor forbøn og hjælp," fortæller sognepræsten.
Derfor inviterer Domsognet til forbønsgudstjeneste for de forfulgte kristne søndag den 20. januar kl. 16.30 i Haderslev Domkirke. Biskop Niels Henrik Arendt leder gudstjenesten og sognepræst Margaret Hammer prædiker.
"Det bliver en meditativ gudstjeneste med fokus på bøn for de udsatte kristne samt fred og forståelse mellem alle mennesker," fortæller Margaret Hammer.
"Lysgloben er stillet frem inden gudstjenesten, så alle har mulighed for at tænde et lys. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på en kop varm suppe ved udgangen," slutter hun.
Har man specifikke emner til forbønnen kan de mailes til maha@km.dk indtil d. 18. januar. Så vidt muligt vil disse optages i bønnen.

Sognepræst Margeret Hammer vil stå for gudstjenestens prædiken.

Sognepræst Margeret Hammer vil stå for gudstjenestens prædiken.

Publiceret 10 January 2013 09:00