Trekroner Plejecenter er klar til at beboerne kan flytte ind. Det blev indviet i mandags.

Trekroner Plejecenter er klar til at beboerne kan flytte ind. Det blev indviet i mandags.

Hele Roskilde på plejehjem

Trekroner Plejecenter er klar til indflytning

Af
Jan Partoft

Foto: Per Rudkjøbing Indvielsen af Trekroner Plejecenter var et regulært tilløbsstykke, hvor en stor del af Roskildes ældre befolkning var mødt frem for at se på det nye plejehjem, der har plads til 107 beboere. De fik et moderne og energibesparende byggeri at se, hvor den månedlige varmeregning kan holdes nede på 80 kroner. De, der flytter ind, får nogle små lejligheder med bad og køkken og fællesarealer i form af en stor dagligstue og spisestue på hver etage og en cafe, træningscenter og aktivitetsrum i stueetagen. - Det skal være et stort hjem, der skal være med til at sikre en tryg hverdag for beboerne, sagde borgmester Joy Mogensen i sin velkomsttale til de mange fremmødte. - Her er mere plads, bedre badeværelser og gode fællesfaciliteter, end i de plejehjem, som det afløser. - Det er også en stor institution i kommunen, der kommer til at præge bydelen. - Nu har Trekroner alt. Her er en station, forretninger og nu et plejehjem. Trekroner Plejecenter skal afløse plejehjemmet i Sankt Pederstræde og Domsognets plejehjem, der efterhånden er blevet utidssvarende.


Mange var mødt frem for at se på centeret.

Mange var mødt frem for at se på centeret.


Plejecenteret er stadig ubeboet, men der er så småt begyndt at komme møbler i fællesrummene.

Plejecenteret er stadig ubeboet, men der er så småt begyndt at komme møbler i fællesrummene.

Publiceret 10 January 2013 06:00