Bedsteforældrene beundrer konfirmandstadsen. Brendekilde 1911.

Bedsteforældrene beundrer konfirmandstadsen. Brendekilde 1911.

Omvisning i særudstilling om konfirmation

Køge Museum tilbyder omvisning på særudstillingen om konfirmation og konfirmationstøj.

SÆRUDSTILLING Tirsdag den 15. januar kl. 16 kan man komme på en omvisning i museets særudstilling om konfirmationens historie og dragterne, der hørte til. Omvisningen varer 45 min. Omviser vil være Køge Museums inspektør Inge Christiansen, der har stået for udstillingen og har forsket i emnet.

I udstillingen vises udvalgte konfirmationsdragter fra perioden 1812-2011, der har været brugt på Sjælland. Desuden er der en unik chance for at se to malerier af den kendte danske kunstmaler H.A. Brendekilde fra begyndelsen af 1900-tallet. Begge malerier er i privateje og kan derfor normalt ikke ses offentligt. Malerierne viser meget interessante motiver af konfirmander i andendagstøj. Man bliver undervejs klogere på, hvorfor konfirmationen blev indført, og hvilken indflydelse den fik på almindelige menneskers liv.

Konfirmationens historie

Konfirmationen blev indført i 1736, som en følge af de pietistiske strømninger, der kom til landet i begyndelsen af 1700-tallet, hvor man ønskede en større grad af fromhed hos det enkelte menneske.
Men konfirmationens historie og betydning som bekræftelse af dåben, kan følges tilbage til de ældste dåbsritualer og videre op gennem tiden. Og betydningsfuld blev konfirmationen også, idet man på mange måder var udelukket fra samfundet, hvis ikke man var konfirmeret. Fx kunne man ikke blive gift, være fadder, fæste en gård, vidne eller blive soldat.

Konfirmationen udløste den for mange uundværlige konfirmationsattest, som man sammen med skudsmålsbogen skulle vise, hvis man flyttede til et andet sogn for at arbejde. Konfirmationens indførelse fik også stor betydning for børns skolegang. For at kunne tilegne sig den religiøse viden, som kirken fandt nødvendig til konfirmationen, blev man nød til at kunne læse. Der stod simpelthen i konfirmationsforordningen, at ingen måtte antages til konfirmation, der ikke havde gået i skole eller på anden måde modtaget undervisning.
Det satte skub i skolegang for alle i Danmark. I tiden efter fulgte flere skolelove, og skolegangen sluttede gerne ved konfirmationen, hvorefter man skulle ud at arbejde og evt. i forbindelse med det flytte hjemmefra.

Henry Christian Sommer fra Havdrup blev konfirmeret i 1925 iført sømandstøj, som drenge gerne blev konfirmeret i.

Henry Christian Sommer fra Havdrup blev konfirmeret i 1925 iført sømandstøj, som drenge gerne blev konfirmeret i.

Konfirmationstøj

Ved omvisningen er det muligt at se og høre om de gamle dragter, hvoraf den ældste er fra 1812.
Der var meget stor forskel på dragterne alt efter hvor man boede og hvilken familie man kom fra. I de første mange år var konfirmationstøjet mere modetøj end egentlig konfirmationstøj. Men det var vel at mærke kun de velhavende, der havde råd til det. De fattige derimod måtte tage det bedste tøj på, som de nu havde, gammelt tøj blevet syet om til dem, eller de måtte låne eller leje konfirmationstøj. For mange kunne konfirmationstøjet - eller stof til samme - være en del af lønnen, hvis man var ude at tjene.

På landet havde man ved luksusforordninger i1700-tallet påbudt landbefolkningen, at de kun måtte gå med hjemmegjort tøj. Dvs. tøj af uld og hør som det ses i udstillingen. De unge konfirmandpiger brugte i 1700 og 1800-tallet ofte kulørte kjoler med forklæde og hovedtøj og i slutningen af 1800-tallet gik man på landet over til sorte kjoler. I byerne derimod brugte man sorte kjoler det meste af 1800-tallet. Fra omkring 1915 forsvandt de sorte konfirmationskjoler, og man gik over til hvide kjoler.

Astrid Jensen fra Næstved blev konfirmeret i hvid kjole i 1915.

Astrid Jensen fra Næstved blev konfirmeret i hvid kjole i 1915.

Publiceret 10 January 2013 11:00