H.C.Lund viser et af de flotte silketæpper, der sælges i Danish Carpet Gallery.

H.C.Lund viser et af de flotte silketæpper, der sælges i Danish Carpet Gallery.

Ophørsudsalg med ægte tæpper

H.C. Lund lukker sin tæppeforretning i Den Hvide By - ophørsudsalg lørdag, søndag og mandag.

TÆPPER Lørdag, søndag og mandag - alle tre dage klokken 11-16 - er der ophørsudsalg i tæppeforretningen i Den Hvide By i Køge. Det er H.C. Lund, der afvikler sin webshop danishcarpetgallery.com.

Han forklarer, at den stærkt stigende inflation i Asien har medført voldsomme lønstigninger i lande som Indien og Kina. Lønningerne til tæppeknyttere i Indien er alene i 2012 fordoblet.
- Denne stigende løn er naturligvis med til gøre tidskrævende arbejde som tæppeknytning kostbart. Derfor må man nok indstille sig på, at om få år vil man kun kunne købe nye håndknyttede kvalitetstæpper til priser, der er mange gange højere end i dag, siger H.C. Lund.
Det planlagte generationskifte i Danish Carpet Gallery Aps er blevet aflyst. Familien Lund tror ikke, at man i disse krisetider kan få tre gange så meget for ægte tæpper som i dag.

- Denne meget kraftige lønudvikling i Asien er naturligvis god for dansk konkurrenceevne. Mange firmaer vil nok vende næsen hjem til Europa, når de opdager, hvor dyrt og besværligt det er blevet i lande som Indien. For tæppehandlere er det derimod ikke så godt. Derfor har de fleste også drejet nøglen om. Stormagasiner og butikskæder, der tidligere solgte ægte tæpper, er også stoppet med salget, fortæller H.C. Lund.

Publiceret 10 January 2013 11:00