Narkopåvirket bilist fik konfiskeret sin bil

For tredje gang kørte en 32-årig mand i narkopåvirket tilstand. Nu er bilen nappet.

Af
Rune Weitling

Ved midnatstid kom en 32-årig mand kørende i sin bil i Skolegade.
Det gjorde en patruljevogn også, og da den valgte at stoppe den 32-årige mand, stod det klar, at manden var påvirket af stoffer. Da det var tredje gang, at det skete, valgte politiet at konfiskere mandens bil. Retten i Esbjerg tager i dag stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.
Der har desuden været indbrud i en villa på Ewaldsallé torsdag mellem klokken 20.00 og fredag klokken 07.30. Man har opbrudt et kældervindue og stjålet en fladskærm og et pengeskab.
 
 

Publiceret 11 January 2013 14:30