En 71-årig mand blev i dag idømt to og et halvt års fængsel for våbenhandel.

En 71-årig mand blev i dag idømt to og et halvt års fængsel for våbenhandel.

71-årig skal i fængsel for våbensalg

Våbensamler fra Aabenraa skal to og et halvt år i fængsel for ulovlig salg af våben

Af
Mikkel Hansen

En 71-årig våbensamler fra Aabenraa-området skal to et halvt år i fængsel for ulovlig våbenhandel.
Det bestemte retten i Sønderborg i dag, hvor manden stod tiltalt for overtrædelse af våbenloven.
I retten erkendte manden, at han foruden sin meget store samling af lovlige våben også havde været i besiddelse af tre rifler, 11 pistoler, to revolvere og ikke under 2633 stykker ammunition, som ikke var lovligt.
Han indrømmede også, at han havde videresolgt 10 ulovlige våben til andre.
Anklagemyndigheden krævede, at den dømte, som har siddet varetægtsfængslet, skulle sendes direkte til afsoning på grund af sagens alvor. Dommeren valgte dog at løslade manden, til afsoning skal finde sted. Den afgørelse kærede anklagemyndigheden til landsretten.

Publiceret 15 January 2013 15:11