Henning Hebo Larsen

Henning Hebo Larsen

75 ÅR

En kendt og afholdt Hvidovreborger, Henning Hebo Larsen, runder de 75 år på mandag den 21. januar.

Henning Hebo, der er ¿indfødt¿ Hvidovredreng, bor stadig i barndomshjemmet på Strandbovej. Han er især kendt for sit virke i Hvidovre Idrætsforenings fodboldafdeling, hvor han startede helt fra barnsben og sluttede i oldboys-afdelingen. Han har altid fulgt klubben tæt, trofast i med- og modgang, og har påtaget sig mange krævende opgaver i årenes løb. Bl.a. har han i en periode været såvel formand som kasserer i HIF-fodbold. Han er tillige en god musikant, der ofte glæder ældre på plejehjemmene med sin harmonika. Henning Hebo er regnskabsuddannet, og var - indtil sin pensionering - økonomidirektør i firmaet Dansk Systempartner.

Publiceret 15 January 2013 08:00