Det er ualmindelig dumt at lave et vellykket indbrud og så efterlade sin fodspor i sneen.

Det er ualmindelig dumt at lave et vellykket indbrud og så efterlade sin fodspor i sneen.

Dum, dummere, tyveknægte i Sædding Centret

Planen er: Vi henter en stige, bryder ind gennem taget og efterlader så vores fodspor i sneen.

Af
Rune Weitling

Nogle gange kan man ikke andet end at trække lidt på smilebåndet, når man modtager beretninger fra den "kriminelle underverden".
Ta' nu bare de to tyveknægte, der i aftes klokken 22.23 havde valgt at begå indbrud i Sædding Centret i Esbjerg V.
Først smadrede de en rude for at komme ind i shoppingcentret, men da de ikke havde succes med den aktion, valgte de en anden metode. Mændende, på henholdsvis 27år og 33 år, valgte således at køre til Tvillingernes Kvarter for at stjæle en stige fra en byggeplads. Som sagt så gjort og så ellers tilbage til Sædding Centret.
Let på tå kravlede de to så op på taget, smadrede et tagvindue og fik på den måde adgang til centret, hvor de blandt andet stjal en del parfume.
Over stok og sten gik det så med tyvekosterne, men de to mænd havde åbenbart ikke fået med, at der er faldet godt med sne i Esbjerg og omegn, så da ordensmagten kom til stedet, kunne betjentene såmænd blot følge sporene i sneen og tage direkte hen og anholde de to mænd.
Næste gang de to mænd tager på tyvetogt, er det muligt, at de lige tjekker vejrudsigten en ekstra gang?

null

Publiceret 15 January 2013 12:00