Rektor Elsebeth Gerner Nielsen skal være med til at finde vinderen af designkonkurrencen. Foto: Gert Skærlund.

Rektor Elsebeth Gerner Nielsen skal være med til at finde vinderen af designkonkurrencen. Foto: Gert Skærlund.

Fantasimøbler i virkeligheden

ILVA skaber ny konkurrence for designtalenter med rektor for Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, i juryen

Møbler, der udtrykker tidens trends og giver kant til boligen. Sådan vil ILVA gerne være kendt. Det er baggrunden for, at møbelhuset nu lancerer en ny designkonkurrence, der skal spotte talenter, som kan udvikle nye stilfulde designs til boligen.
Hovedpræmien er 50.000 kroner og muligheden for at se sit design komme i produktion og blive markedsført.
Hvem æren og den kontante præmie skal tilfalde afgøres blandt andre af Designskolen Koldings rektor, Elsebeth Gerner Nielsen. Sammen med BoligMagasinets chefredaktør Louise Lehrmann og ILVAs kreative chef Hans Henrik Hansen, udgør hun den jury, der skal bedømme de indkomne forslag.

Fire designkategorier

ILVA leder efter designideer inden for i alt fire kategorier: 1) Sofa eller lænestol, 2) spisebord eller spisestol, 3) seng og 4) boligtilbehør, hvor sidstnævnte kategori omfatter alt lige fra bløde tekstilprodukter til objekter i faste materialer såsom keramik, plast og træ.
Sidste frist for deltagelse i ILVAs designkonkurrence er den 1. marts 2013. Herefter vil juryen behandle de indkomne designforslag og udvælge og offentliggøre Årets ILVA Design 2013.
- Vi er på udkig efter et design, som kan komplimentere og styrke ILVAs nuværende sortiment og position. Designet skal repræsentere stilgruppen ?Nordisk design?, have en bred kommerciel appel, være innovativt, funktionelt og samtidig være kvalitet til en fair pris, fortæller ILVAs kreative chef Hans Henrik Hansen.
Udover førstepræmien på 50.000 kroner og muligheden for at se sit produkt komme i produktion og blive markedsført, præmieres det andet bedste designforslag med 25.000 kroner og det tredje bedste designforlag med 15.000 kroner. Læs mere om ILVAs designkonkurrence på www.ilva.dk/designpris

Publiceret 15 January 2013 06:00