Per Nielsen

Per Nielsen

Gamle Kæmper kalder til generalforsamling

Det er efterhånden en rum tid siden, at efterårssæsonen sluttede for HIF¿s divisionshold i fodbold. Gennem efteråret havde det summet lifligt og hyggeligt i De Gamle Kæmpers klubhus i forbindelse med topholdets hjemmekampe. Og mandag den 21. januar kl. 19.00 kan medlemmer få en forsmag på forårets vigtige og afgørende kampe.

Det sker, når De Gamle Kæmper holder generalforsamling i Ungdoms Cafeteriet Tutten i det gamle klubhus. - Vi forventer, at cheftræner PER NIELSEN vil fortælle lidt om holdets forberedelser til denne vigtige halv-sæson, hvor vi jo kan sikre os direkte oprykning, oplyser Kæmpernes præsident ALLAN HEBO LARSEN, der på generalforsamlingen vil informere om Kæmpernes mange gøremål i 2012 samt projekter for det nye år. I øvrigt har De Gamle Kæmper netop fået grønt lys fra Hvidovre Kommune om afholdelse af markedsdage foran Hvidovre Rådhus på følgende lørdags-datoer: 4. maj, 1. juni, 29. juni, 24. august (formentlig med bilmarked) og 14. september.

Publiceret 15 January 2013 08:00