Maria Helleberg fortæller om Heiberg.

Maria Helleberg fortæller om Heiberg.

Helleberg om Heiberg

Forfatteraften med Maria Helleberg

Maria Helleberg, født den 2. januar 1956, er en både populær og produktiv forfatter, (og magister i teaterhistorie). Hun debuterede i 1986 med romanen ¿Seersken¿. Lige siden har hun specialiseret sig i romaner, som underholdende og dramatisk genopliver historiske perioder ved enten at fortælle om opdigtede personer eller ved at digte om kendte historiske personligheder. Og hun har skrevet romaner for både børn og voksne!

- Det er et af Maria Hellebergs hovedværker, ¿Scenesat¿, vi skal høre om, når hun gæster Hvidovre Hovedbibliotek, lyder det fra biblioteket. ¿Scenesat¿ udkom i 2012 og er en biografisk roman, der handler om Romantikkens store danske scenekunstner, skuespillerinden Johanne Louise Heiberg og hendes opvækst under usle kår med en fordrukken far. Maria Helleberg fortæller sin version af Fru Heibergs liv og levned og om hendes livsbane fra samfundets bund til kunstnerverdenens top - i øvrigt en af guldalderens mest grusomme historier. Forfatteraftenen finder sted torsdag den 31. januar kl. 19 i Bibliotekscafeen på Hovedbiblioteket. Billetter kan hentes fra den 17. januar på billetlugen.dk, på Hovedbiblioteket eller på Avedøre Bibliotek og koster 50 kr. inkl. billetgebyr. Aftenen er arrangeret af Hvidovre Hovedbibliotek og støttet af Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Publiceret 15 January 2013 08:00