Dansktopfesten fortsætter i Vojens lørdag den 9. februar.

Dansktopfesten fortsætter i Vojens lørdag den 9. februar.

Her må man synge med

Vennekredsen i Vojens inviterer også i år til et musikalsk møde med dansktoppens stjerner

Af
Peter Rasmussen

Det er mere end 10 år siden, at toppen af Dansktoppen for første gang rettede kompasset mod Vojens. Siden har man år efter år fyldt Lagoniskolens Aula når der var musikalsk besøg. Og hver gang har det været en fest, hvor der er gode muligheder for at synge med på alle de gode gamle sange man kender.
I år bliver naturligvis ingen undtagelse. Det er påny Vennekredsen i Vojens, der er værter når "Slager Turnéen 2013" lander. Lørdag den 9. februar fra klokken 14.00 er der dansktopmusik og lækkert kagebord på plakaten.
Holdet, der gæster Vojens, består af Annette Klingenberg, Kisser & Søren, Richard Ragnvald, Susanne Lana og PetMics Showband.
Bemærkelsesværdigt er billetprisen heller ikke steget i år. Det koster fortsat 130 kroner at være med - og så er der kaffe og kage med i entréen. Billetter kan købes hos Vennekredsen i Vojens, hos Holmberg i Vojens, hos Arbejdernes Landsbank i Haderslev samt på Lokalavisen Budstikkens redaktion på Gravene 8 i Haderslev.

Publiceret 15 January 2013 15:15