Tina Reese Sørensen og Dennis Schmidt Jensen kan glæde sig over et fint grundspil.

Tina Reese Sørensen og Dennis Schmidt Jensen kan glæde sig over et fint grundspil.

Holdt fokus mod bundholdet

Der var ingen slinger i valsen, da HBC hjemme besejrede Randers

BADMINTON: Når man ligger på en sikker 3. plads i rækken og skal møde bundholdet, kan der ske ting og sager, hvis man ikke har den tænding, den gejst og det fokus, der er nødvendigt.

- Men vi var både klar og havde gejsten, fortæller træner Rune Ulsing efter sejren på 10-3 over Randers. - Allerede efter første rundes fire kampe førte vi 4-0, og det var et både klart og tydeligt signal til resten af holdet om, at de holdkammerater, der var gået på banen, havde både fokus og ikke undervurderet gæsterne fra Randers. Vi havde fået den start, vi kunne ønske, og det blev slet ikke svært for de efterfølgende spillere at sætte sig op til at yde optimalt... - Vi fik tre nederlag, og det var en blanding af, at der blev gjort det, man kunne og så ellers taget lidt for løst på det, da holdsejren var sikret. Vi havde som målsætning inden sæsonstart at forblive i rækken, og hvis vi er rigtig heldige, kan vi endda nå et oprykningsspil. Det sker, hvis KBK tager point fra Ikast, og det er ikke utænkeligt, da KBK har nogle dygtige herrer, som kan overraske... - Jeg tror nu ikke på, at Ikast taber den kamp, og vi skal heller ikke rykke op. Det er da altid spændende at spille med i et oprykningsspil, men allerede nu er vi godt tilfredse med at have leveret et solidt grundspil og ligge på en sikker 3. plads, der betyder, at vi tager seks point med over i nedrykningsspillet. Her kan en enkelt sejr være nok til at forblive i rækken. Måske skal der to sejre til, og der vil i givet fald være mod modstandere, vi har besejret i grundspillet... - Kampene i nedrykningsspillet afvikles i februar måned...ebohvidovreavis.dk

Publiceret 15 January 2013 08:00