Lederuddannelsen hos Silvan bliver hvert år tilbudt til 15 udvalgte medarbejdere.

Lederuddannelsen hos Silvan bliver hvert år tilbudt til 15 udvalgte medarbejdere.

Lokal Silvan uddanner fremtidens ledere

En del af fremtidens ledertalenter får nu muligheden for at udfolde deres talenter hos byggekæden Silvan.

En del af fremtidens ledertalenter får nu muligheden for at udfolde deres talenter hos byggekæden Silvan. Kæden har igennem længere tid tilbudt en intern lederuddannelse til de ansatte, men som noget helt nyt har kæden nu også fået papir på projektet, og de unge ledere kan derfor kalde sig merkonomer, når lederuddannelsen er gennemført.
"I Silvan bruger vi væsentlige ressourcer på at uddanne og løfte kompetencerne hos vores medarbejdere og ledere. Særligt i en tid, hvor detailhandlen står med store udfordringer og muligheder, skylder vi medarbejdere og ledere at give dem de 'værktøjer' der skal til for løse opgaverne med succes. Derfor er vi også stolte af, at vi nu kan give lederne papir på deres talent," siger Peter Nøhr fra Silvan i Esbjerg.
Det er Silvans interne lederakademi, der er ansvarlige for uddannelsen, som bliver gennemført i samarbejde med den private konsulentvirksomhed Michelsen-HR.
Lederuddannelsen hos Silvan bliver hvert år tilbudt til 15 udvalgte medarbejdere, og virksomheden håber, at de kommende merkonomer vil være med til at løfte væsentlige ledelsesopgaver i fremtiden – både på hovedkontoret og ude i de lokale byggemarkeder.

Publiceret 15 January 2013 13:45