(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Rygsæk stjålet fra uaflåst hotelværelse

POLITI: Politiet i Køge fik mandag eftermiddag anmeldelse om, at der torsdag havde fundet et tyveri sted på Hotel Hvide Hus. Tyveriet har fundet sted i tidsrummet mellem kl. 14.30 og kl. 15.00. Fra et uaflåst hotelværelse er stjålet en rygsæk af mærket Tight. Rygsækken indeholdt bl.a. bærbar PC af mærket Thinkpad, mobiltelefon af mærket Ipone 4 og briller.
Fra en carport på Svaneengen i Herfølge er der i weekenden - i tidsrummet fra lørdag kl. 10.00 til søndag kl. 15.00 - stjålet en Siemens indbygningsovn.
I tidsrummet fra fredag kl. 14.00 til mandag morgen kl. 08.00 har der fundet indbrud sted i et kælderrum på Gymnasievej i Køge. En karm udenom døren er flået fra hinanden. Hoveddøren til kælderen kan aktiveres med brik hvorved det formodes at indbrudet er begået af en lokal borger.
Søndag formiddag - fra kl. 08.00-12.00 - er en villa på Fuglevej i Ejby ved Lille Skensved blevet hjemsøgt af en indbrudstyv, der har fået adgang til huset ved at bryde havedøren op. Hele huset er endevendt. Fra stedet er stjålet et pengeskab ca. 60x60 cm indeholdende møntsamling og penge, computere og videokamera.
En villa på Hæjdevej i Jersie blev mandag formiddag mellem kl. 07.30-11.25 hjemsøgt af en indbrudstyv, der har aflistet en rude i en dør. Fra villaen er stjålet to jagtgeværer, ammunition, smykker, Appleudstyr og kontanter.
En villa på Tinggårdshegnet i Tune er ligeledes mandag formiddag blevet skueplads for et større tyveri. Et køkkenvindue er opbrudt. Fra villaen er stjålet 6 spisebordsstole med armlæn, sort uldstol, to hvide bordlamper og spejlreflekskamera af mærket Canon.
Har nogen set eller bemærket noget usædvanligt i forbindelse med ovenstående hændelser, hører politiet meget gerne herom. Ring 114.
pm

Publiceret 15 January 2013 08:45