Hvidovre Volleyballklub fik en meget positiv oplevelse i lørdags, hvor holdet besejrede sidste sæson sølvvindere fra Gentofte.

Hvidovre Volleyballklub fik en meget positiv oplevelse i lørdags, hvor holdet besejrede sidste sæson sølvvindere fra Gentofte.

Sensationel volley-sejr

Sidste års sølvvindere blev besejret i tæt opgør

VOLLEYBALL: Hvidovres herrer meldte sig lørdag ind i medaljekampen i årets Volleyliga med en sensationssejr på 3-2 over sidste års sølvvindere, Gentofte. Efter en sæson med blandede resultater er Hvidovre nu for alvor med i kampen om semifinalepladserne.

- Det er en virkelig god og vigtig sejr, og den kommer på det helt rigtige tidspunkt, fortæller Kasper Lindberg fra klubben. Vi har været igennem mange vanskeligheder i denne sæson og har ærligt talt været langt fra topholdenes niveau. Så sejren kom lidt ud af det blå. Men nu ser det i hvert fald ud til, at vi kommer med i slutspillet, og hvis vi kan blive ved at optimere spillet, så bliver det spændende at se, hvad det ender med... - Lørdag lavede vi en taktisk justering, hvor Dan Aakesen spillede libero efter at have været kantspiller hele sæsonen. Det fungerede perfekt også fordi, tilbagevendte Geovan Santos på kanten var i forrygende form. Santos vendte tilbage til holdet før jul, men først nu begynder han at vise den form, der gjorde, at han blev udtaget til årets hold i 2012... Der er fire runder tilbage af Volleyligaen inden kvartfinalerne. Hvidovre ligger lige nu nummer fem.ebo

Publiceret 15 January 2013 08:00