(Colourbox).

(Colourbox).

Team HK Køge tog stor skalp

U/16 holdet imponerede med udebanesejr over Ajax København

HÅNDBOLD: Ajax København kan på forhånd lyde som en udfordring - men det var en udfordring som U/16 drengene fra Team HK Køge tog imod i weekenden. Udfordringen bestod i to væsentlige faktorer: kampens tidspunkt kl. 18.20 i Valbyhallen og dels at Ajax København traditionelt er en svær modstander.
- Drengene var på tæerne fra kampens start, vi stod godt i forsvaret og efter at have afvist Ajaxs første angreb, scorede Stephane Frederiksen det første mål i kampen. Holdene fulgtes ad de første 12 minutter af kampen, hvor stillingen er 6-5 til fordel for Team HK Køge, fortæller Sammy Andst fra Team HK Køge.
Kampen sluttede med en imponerende 29-22 sejr til Team HK Køge.
- Alle på holdet ydede for fællesskabet i både forsvar og i angrebene og et plankeværk bag forsvaret, personifiseret ved Joakim Jürs, med 32 redninger på 54 forsøg tog godt fra, oplyser Sammy Andst.
- Det var på alle måder en fornøjelse, at se drengene spille i Valbyhallen, som et komplet hold. Det var tydeligt at de velbesøgte træningstimer bærer frugt, og at det virkelig har afgørende betydning for spillet. Selv i undertal blev der ydet maksimalt, hvilket i kampen resulterede i 6 uafgjorte undertalssituationer og 2 vundne. Det er moral og stor viljestyrke fra drengenes side, roser Sammy Andst.
Holdet bestod af målmand Joakim Jürs, Stephane Frederiksen 5 mål, Jeppe Andersen 5 mål, Oliver Christensen 4 mål, Hjalte Hansen 4 mål, Johannes Scou 3 mål, Martin Agertoug 2 mål, Bastian Skytte 2 mål, Mads Jacobsen 2 mål, Christian Rosenørn Due 1 mål og Jonas Jensen 1 mål.
pm

Publiceret 15 January 2013 17:30