(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Beboere overraskede indbrudstyv

Politiet efterlyser vidner til indbrudet på Karlstrupvej i Solrød Strand.

SOLRØD: En 68-årig mand og dennes hustru fik sig en ubehagelig oplevelse, da de onsdag aften kort efter klokken 18.00 kom hjem til deres bopæl på Karlstrupvej i Solrød Strand.
De hørte pludselig en mærkelig lyd fra et af stuevinduerne. De skyndte sig ind i stuen, hvor de så en fremmed mand stå på terrassen.
Da manden følte sig opdaget, flygtede han over et hegn hen til en ældre, sølvfarvet personbil, som var parkeret på tilkørselsvejen til Græsmærken.
Tyven kørte væk ad Karlstrupvej og videre ad Tværvej. Manden blev beskrevet som værende 185-190 cm høj. Der er ingen yderligere beskrivelse.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra personer, der har bemærket enten manden eller bilen i området på gerningstidspunktet. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm

null

Publiceret 17 January 2013 14:00