Christian ¿Greko¿ Jakobsen har vist, at han kan være med omkring HIF¿s bedste seniorhold.

Christian ¿Greko¿ Jakobsen har vist, at han kan være med omkring HIF¿s bedste seniorhold.

HIF og den røde tråd

Karsten Garde Madsen ser tilbage på 10 års talentarbejde i HIF

FODBOLD: Der er en voldsom succes i HIF i øjeblikket. Ungdomsholdene ligger blandt de bedste, og de spillere, der rykker op på seniorplan er velforberedte og spiller allerede som 1. års seniorer med på klubbens bedste seniormandskab. To af dem; Christian ¿Greko¿ Jakobsen og Christopher ¿Øst¿ Østberg har netop tegnet to års kontrakter med Hvidovre.

- For os, der har fulgt udviklingen, er det bare rigtig fedt at se, at det arbejde, der lægges tidligt i klubben, også bærer frugt senere i forløbet, fortæller Karsten Garde Madsen, der har fulgt elitearbejdet gennem de seneste 10 år både som aktiv og som træner. I øjeblikket sammen med Dennis Eliassen omkring U-19 mandskabet. - Vi er nået rigtig langt de seneste fire år, og den røde tråd i arbejdet er der. Vi har rigtig gode U-13, U-15, U-17 og U-19 mandskaber, og de skal selvfølgelig stadig have mulighed for at udvikle sig i de rammer, der er lagt. Det er ligeså selvfølgeligt forbundet med noget økonomi, når alt omkring holdene skal på plads. At være ungdomstræner for vores elite i dag er næsten en fuldtidsstilling... - Men det har jo ikke altid været så positivt, som det opleves nu. Klubben fik et ordentligt skub i den gode retning, da Kim Halberg og træner Brian Riemer fik lagt nogle planer og skrevet nogle målsætninger omkring 2003. HIF vandt DM sølv for årgang 89-90 med U-19 holdet, og HIF var for alvor med på landkortet. Pengene var ikke store, og det var lidt ¿Tordenskjolds soldater¿, der stod for alt omkring vore juniorer og ynglinge. Begge mandskaber var i Hvidovre Fodbold A/S regi og godt støttet af ¿De gamle Kæmper¿... - Der var grøde i klubben, og der blev produceret en del landsholdsspillere. Overgangen fra ungdomsspiller til seniorspiller var forholdsvis nem, og det gav debut til blandt andre Stefan Hansen, Patrick Jensen, Morten Waldo, Stefan Sørensen og Mikkel Christensen. HIF var nået langt i forhold til andre klubber med langt større budgetter. Det var der selvfølgelig andre, der fik øjnene op for, og vi blev rigtig interessante på flere fronter. Spillerne blev kontaktet af klubberne, og DBU fik ansat Kim Halberg. Brian Riemer røg til FCK og træner Thomas Frank blev elitetræner og er i dag landsholdstræner for U-19... Efterlod et hul - Med den store interesse og afgang af en del af HIF¿s spillere og trænere, blev der skabt et hul, som man ikke bare kunne fylde op. Licensbegrebet, som blev indført af DBU for at fastholde talenterne i de største klubber, blev også en del af hverdagen. Juniorholdet blev rykket ud af ligaen, og året efter blev vore ynglinge rykket ned efter at været blevet nummer 10 ud af 16 hold, DBU ville have det samlet, og det fik de. Eliten er samlet i udvalgene, og de styrer det med hård hånd til eget bedste... - De spillere, der var tilbage, var ikke dårlige spillere. Slet ikke, men hele set-up-et omkring dem var ikke på plads. Efter en periode med store udskiftninger var det svært at finde de rigtige folk, og de tilbageblevne var enige om, at HIF aldrig måtte blive så sårbar igen... - Der vil altid være dygtige spillere, der skal teste deres talent af i de bedre rækker, når man ikke selv ligger i dem, men de næstbedste spillere er også gode nok at udvikle. De bedste skal ikke for enhver pris forblive i HIF, men jeg må så også sige med min erfaring gennem 10 år, at de, der er blevet nok har fået mest ud af deres talent. Den trygge ramme og de muligheder, der er for at udvikle sig her, er fundamentalt for mange. Der er ingen garanti for, at man får succes i en storklub, når man kommer som et stort talent fra en mindre klub. Jeg ser flere talentfulde spillere, der er skiftet fra HIF i en tidlig alder, der i dag er helt ude af de bedste rækker. De er mætte og trætte af fodbold og har toppet alt for tidligt... Den røde tråd - Da vi startede forfra, blev det besluttet, at vi skulle starte med U-13 holdet. De skulle lære tidligere, være træningsparate og generelt træne mere. De gik fra at træne to gange ugentligt til at træne fem gange. Det handlede om at gøre dem parate og klar til at rykke op. Man ville ikke gå på kompromis med den teknisk betonede fodbold. Holdet mødte flere modstandere, der var store og stærkere, men knap så teknisk dygtige, og det var ikke den vej, HIF ville gå. Vi ville skabe fodboldspillere til 1. holdet... - Det var så lidt af et skulderklap, da årgang 98 (U-15) kvalificerede sig til den bedste række på Sjælland, og Nichlas Halse blev udtaget til U-16 landsholdet. Der var blevet satset benhårdt på de yngre hold, og de spiller den slags fodbold, man gerne vil se længere oppe i forløbet. Det er den røde tråd i ungdomsarbejdet... - Vore spillere fik igen tilbud fra andre og større klubber, men de foretrak at blive. Stadigvæk kan man ikke holde på alle, men at være en del af HIF¿s udviklingscenter, er også attraktivt for mange, og det er vi selvfølgelig glade for. Vi ser også, at spillere, der har været gennem vores skole, etablerer sig omkring 1. holdet, og det er meget tilfredsstillende. Det går ikke ubemærket hen blandt de yngre årganges spillere, så det smitter også positivt af her. Troen på at de en dag kan være med på Hvidovres 1. hold er ikke så langt væk... - I dag har vi igen dygtige trænere, der målrettet arbejder på at udvikle de unge. Så har vi i Mads Søndergaard en leder, der har overblikket og hele tiden holder os fast i den struktur, der er aftalt. Skulle vi pludselig miste trænere og ledere, tror jeg ikke, vi vil stå sårbare tilbage, som vi gjorde for nogle år siden... ebo


Christopher ¿Øst¿ Østberg er et vellykket produkt af klubbens gode ungdomsarbejde.

Christopher ¿Øst¿ Østberg er et vellykket produkt af klubbens gode ungdomsarbejde.

Publiceret 17 January 2013 08:00