Af Ole Adrian Sørensen

Af Ole Adrian Sørensen

Handelslivet er vigtigt for Hvidovre

Vi har i både Hvidovre Avis og her i HVIDOVRE weekend ved flere lejligheder opfordret Hvidovres borgere til at handle lokalt. Inden jul opfordrede vi til at handle lokalt - først og fremmest for at bevare handelslivet i Hvidovre. Det er ikke kun i Hvidovre, at mange mindre og større forretninger har det svært. Overalt i landet ses kampagner, for at få forbrugerne til at foretage deres indkøb lokalt. Og samstemmende lyder det, at ¿hvis der ikke bliver handlet mere lokalt - ja, så er konsekvensen klar: Mange lokale butikker vil dreje nøglen om i den nærmeste fremtid...¿ Hvidovre har naturligvis mange ¿kædeforretninger¿. Og de benyttes ganske flittigt. Men både i centrene og på Hvidovrevej er der en lang række af nicheforretninger, hvor der er en super god service og mange spændende ting at gå efter. Men hvis ikke Hvidovres borgere benytter sig af disse forretninger, ender mange af dem med at måtte dreje nøglen om. Det er vigtigt at huske på, at når der handles lokalt - ja, så giver det en afsmittende effekt hele vejen rundt i kommunen. På foreningslivet, på beskæftigelsen og så videre. I udkantsdanmark græder man, når den sidste butik i byen lukker. For så dør alt og så er det for sent. Vi skal i Hvidovre være glade for vore kædeforretninger. Men vi skal huske, at støtte de mange mindre butikker også. Før det er for sent.

Publiceret 17 January 2013 08:00