(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Rengøringsmand jagede tyve på flugt

POLITI: To gerningsmænd fik sig natten til i dag, torsdag, en slem overraskelse, da de kl. 02.20 forsøgte at bryde ind i Føtex i Ølby Center i Køge.
Gerningsmændene forsøgte at komme ind via en bagdør som de brød op med en skruetrækker. Men inden de nåede at udføre deres ugerning, blev de overrasket af en rengøringsmand, og valgte derfor at tage benene på nakken og flygte fra stedet. Der er intet signalement af de to gerningsmænd.
Onsdag eftermiddag kl. 16.30 blev to unge mænd - i alderen omkring 25 år, snuppet for butikstyveri. De havde forsøgt at stjæle 2 flasker alkohol.
Midt- og Vestsjællands Politi har det seneste døgn lokalt modtaget anmeldelser om fem indbrud i private beboelser. To af disse er begået i Solrød Strand - på Karlstrupvej og Pilevej. To indbrud er begået i Køge - på Hornumvej og Hammelvej, mens et indbrud er begået på Marholm i Greve.
pm

Publiceret 17 January 2013 08:45