Randers:

Bil rullede rundt på Hammelvej

Af
Bent Larsen

Der skete ved et-tiden i nat et færdselsuheld på Hammelvej ved Motorvejsbroen i Randers.
Uheldet skete, da en bil ført af en 42-årige mand, kom kørende ind mod byen og frem mod lysreguleringen ved motorvejsafkørslen, der viste rødt.
I forventning om, at lyset ville skifte til grønt undlod han at sætte farten ned, og da en bil, ført af en ligeledes 42-årig mand fra Hadsten, for grønt kørte ud fra motorvejsafkørslen, måtte den førstnævnte foretage en undvigemanøvre, der resulterede i, at bilen skred rundt og endte på taget i midterrabatten.
Der skete ingen alvorlig personskade ved uheldet.

Publiceret 17 January 2013 10:09