Gennem seks plakater tegner kunstnergruppen Surrend i bogstaveligste forstand et nyt billede af Esbjerg.

Gennem seks plakater tegner kunstnergruppen Surrend i bogstaveligste forstand et nyt billede af Esbjerg.

Energien i Esbjerg fortolket på ny måde

Mandag eftermiddag slog Hovedbiblioteket dørene op for en fernisering, hvor seks plakater, tegnet af kunstnergruppen Surrend, blev afsløret.

Mandag eftermiddag slog Hovedbiblioteket dørene op for en fernisering, hvor seks plakater, tegnet af kunstnergruppen Surrend, blev afsløret. Overskriften for plakaterne er "Esbjerg – fuld af energi og poesi".
Plakaterne dykker ned i Esbjergs udvikling fra fiskeriby til EnergiMetropol. Samtidig stikker plakaterne til de fordomme, der eksisterer om Esbjerg. Et emne, som kunstnergruppen så vigtigheden af at tage op efter at være flyttet til området.
"Vi fik ideen til at skabe kunstplakaterne som en hyldest til Esbjerg, som for os at se, er en by med masser af poesi og rare mennesker. Esbjerg har som by været med i en spændende udviklingshistorie, der bare inden for de senere år har betydet store forandringer og innovationer. Samtidig har Esbjerg imidlertid været genstand for mange myter og fordomme om den rå by uden charme og æstetik. Dette misvisende billede vil vi i Surrend gerne gøre op med," siger kunstner Jan Egesborg.
Giverne er Claus Sørensens Fond og Lida og Oskar Nielsens Fond, der har finansieret tilblivelsen af plakaterne samt doneret de færdige plakater til Esbjerg Kommune.
"Det er en flot gave at give til Esbjerg. For at så mange af byens indbyggere får glæde af plakaterne, har vi besluttet, at de skal hænge på Hovedbiblioteket, hvor mange færdes," siger borgmester Johnny Søtrup.

Publiceret 20 January 2013 14:30