Der er god grund til at besøge Det Bruunske Pakhus fredag, hvor der er linet op til en rigtig god musikalsk oplevelse.

Der er god grund til at besøge Det Bruunske Pakhus fredag, hvor der er linet op til en rigtig god musikalsk oplevelse.

Gratis adgang til musikaften

Oplev fremtidens stjerner indtage scenen i Det Bruunske Pakhus

Musiktalentkonkurrencen Quasar Rock lægger hårdt ud i Det Bruunske Pakhus fredag den 25. januar fra kl. 19. Otte talentfulde bands dyster i aftenens løb om en plads i finalen i Quasar Rock, der er arrangeret af Jelling Musikfestival. Dørene åbnes kl. 18.30 og der er gratis adgang.
På menuen står et stemningsfuldt mix af musikalske stilarter, lige fra hård metal over indie, folk og pop. Al musikken er original, idet de optrædende bands selv har komponeret den.
Hvert band har tre numre til at overbevise dommerpanalet. Det band, som får den højeste score, kommer videre til finalen, som afvikles på Jelling Musikfestivals Teltscene torsdag d. 23. maj 2013.
"Vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang med Quasar Rock konkurrencen, og vi håber alle de deltagende bands får en god og positiv oplevelse ved at deltage. Selvfølgelig håber vi også, at der kommer et stort og godt publikum at optræde foran i Fredericia. Deltagerne kan jo selv tage et par venner med, så de kan få noget positivt feedback fra salen - så spiller man jo lige en tand bedre," lyder det fra pressekoordinator Thorkild Høj, Jelling Musikfestival.
Det er syvende år, at Jelling Musikfestival afvikler Quasar Rock med det erklærede mål at skabe endnu bedre forhold for den rytmiske musik i regionen.
Læs mere på www.jellingmusikfestival.dk under Quasar Rock


Følgende bands er udtaget til at optræde i Fredericia:
Caper Clowns, Odense, kl. 19.00,
Fairytale Garden, Odense, kl. 19.30,
Triggerbone, Fredericia, kl. 20.00,
Melusive, Odense, kl. 20.30,
Jacob Dinesen & venner, Tønder, kl. 21.00,
LAZY JEDI, Fredericia, kl. 21.30,
Judas Kiss, Odense, kl. 22.00,
Drawn Asunder, Fredericia, kl. 22.30,

Publiceret 20 January 2013 08:00