Jesper Skafte Hansen skal kæmpe for at blive landets bedste industritekniker på onsdag.

Jesper Skafte Hansen skal kæmpe for at blive landets bedste industritekniker på onsdag.

Jesper skal kæmpe om Danmarksmesterskab

Den 23. januar skal Jesper Skafte Hansen fra Hejls kæmpe om titlen som landets bedste Industritekniker

Jesper Skafte Hansen, som til daglig er i lære hos Tresu A/S i Bjert og går på erhvervsskolen Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, tager onsdag den 23. januar arbejdstøjet med til Aarhus.
Her ligger NRGI Arena og en gigantisk teltpark, hvor konkurrencen om at blive Danmarks bedste industritekniker finder sted. Hele 37 forskellige fag er repræsenteret ved DM, der blev holdt for første gang i 2011.
Mesterskabet giver de unge deltagere en unik mulighed for at vise det høje faglige niveau - særligt for folkeskoleelever.
Sidste år var der 20.000 besøgende under konkurrencen og man forventer endnu flere i år. Fra metalindustrien deltager de tre fag personvognsmekanikere, klejnsmede og industriteknikere.
DM-vinderen i industriteknik kan desuden ende med at skulle til VM, WorldSkills, i Leipzig til sommer.

Publiceret 20 January 2013 08:00