Løverne sælger bøger

Lions årlige bog- og plademarked finder sted den begynder i næste uge

Der er over 12.000 bøger og et stort udvalg af grammofonplader og cd`er, når Lions Club Sønderborg i næste uge tager hul på det årlige bog- og plademarked.
Bogmarkedet finder sted i den store sal i stueetagen på Sønderborg Bibliotek, Kongevej 27, Sønderborg onsdag den 30. januar kl. 13.00-17.00. torsdag og fredag kl. 10.00-17.00 samt lørdag kl. 10.00-12.00.
Bogmarkedet er en vigtig indtægtskilde for Lions Club Sønderborg, der hvert år samler penge ind til humanitære formål. Foreningen har gennem de sidste år uddelt mere end 100.000 kr. pr. år, hvoraf mere end halvdelen er gået til lokalt humanitært arbejde.
I december 2012 uddelte LC Sønderborg således knap 80.000 kr. hvor der blev uddelt støtte til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, Kirkens Korshær, Lænken, Sct. Marie Kirke, Christian kirken, Dansk Blindesamfunds to lokale afdelinger, OK Klubben Sønderborg, Red Barnet Sønderborg og Parkinsonforeningen.
Derudover finansieres opholdet for to unge mennesker hos en almindelig europæisk familie efterfulgt af en ungdomslejr sammen med ca. 25 andre unge fra hele verden.

Publiceret 20 January 2013 07:00