Peter Grevsen fra

Peter Grevsen fra "Ungdommens Vel" kommer med et indlæg.

Uden unge vil kirken dø

Der er alvorlige emner på tapetet når der inviteres til "Diakoniens dag"

Af
Peter Rasmussen

Søndag den 27. januar inviterer Domsognet og Gl. Haderslev kirke til Diakoniens dag med temaet: Udsatte børn og unge.
"Hvis folkekirken ikke rækker ud mod de unge kommer den til at lide en stille død." Det er en barsk påstand fra generalsekretær Peter Grevsen fra organisationen Ungdommens Vel. Han er en af de to, der holder oplæg på Diakoniens dag, efter en fælles diakonigudstjeneste kl. 10.00 i Domkirken ved Kirsten Münster og Benedikte Bock Pedersen.
"Folkekirken er kun en generation fra sin egen undergang! De unge føler sig fremmedgjort af kirken, så kirken skal komme til de unge i stedet for at de unge skal komme til kirken," udtaler Peter Grevsen, og spørger retorisk: ?Måske er Gud andre steder end i kirken??
Arrangementet foregår i Haderslev Domkirke og Den Gamle Latinskole, og over middag kommer også formanden for Børn og Familie i Haderslev Bent Iversen med sit bud på, hvilke konkrete initiativer Haderslev Kommune tager overfor udstødte børn og unge?
Middag koster 25 kr. og leveres af Café Parasollen.

Bent Iversen vil komme og fortælle lidt om fremtiden.

Bent Iversen vil komme og fortælle lidt om fremtiden.

Publiceret 20 January 2013 09:00