Køge Kricket Klubs formand Jan Rasmussen der nok var lige lovlig hurtig med replikken om den fede dame ved pokaloverrækkelsen i Køgehallen. (Arkivfoto: JCJ).

Køge Kricket Klubs formand Jan Rasmussen der nok var lige lovlig hurtig med replikken om den fede dame ved pokaloverrækkelsen i Køgehallen. (Arkivfoto: JCJ).

Da den fede dame sang for tidligt...

CRICKET: Man skal passe på med at citere alt for mange bevingede ord til lilleputter, der måske ikke er helt ajour med operamorsomhederne.
Det lærte Køge Kricket Klubs formand Jan Rasmussen, da han holdt overrækkelsestale efter årets Danske Bank Cup for lilleputter, der blev spillet den 13. januar i Køgehallerne.
Jan Rasmussen var lidt ærgerlig over at hans egne putter havde sat en kæmpechance for sejr til, da de udryddede Ishøj i finalen for 77 points for derefter selv at være ude for 47.
Han sagde derfor til dem:
"Man skal ikke tro, at man har vundet førend den fede dame har sunget...!"
En af hans egne kvikke poder råbte: "Og hvem er den fede dame – er det dig" ... ??
Det må stå som årets bemærkning. Om der kommer nogen, der kan slå den, vil de kommende måneder vise.
- Det var en spøjs situation. Hele hallen fik sig en ordentlig griner, og det har jeg jo kun mig selv at takke for. Det er nogle af de herlige oplevelser man får ud af at have med unge mennesker at gøre, siger Jan Rasmussen, efterfulgt af et stort smil, til Lørdagsavisen.dk.
Ovenstående historie om den fede dame kan blandt meget andet læses på www.cricket.dk.
pm

Publiceret 24 January 2013 18:45