Håndbold-talenter får nyt navn

Dameungdomshåndbold Esbjerg.
Smag på ordene for de skal forhåbentlig siges mange gange i fremtiden, når håndboldtalenter skyder op i Esbjerg. Hidtil har sammenlægningen af pigehåndbolden heddet Team Esbjerg UH, men det bliver altså lavet om til Dameungdomshåndbold Esbjerg.
"Vi synes, navnet er dækkende for det, som vi gerne vil - nemlig udvikle pigetalenterne i Esbjerg og omegn. Helst med det resultat, at byens ligahold med tiden i væsentligt omfang kommer til at bestå af liokale kræfter, siger Søren Mellerup, formand for Team Esbjerg HK, som sammen med SGI Håndbold og Sønderris SK er klubberne bag talentudviklingsarbejdet.
Navneskiftet tjener også et andet formål.Nemlig at signalere, at talentprojektet er uafhængigt af Team Esbjerg Elitehåndbold. /lri

Publiceret 24 January 2013 15:00