Mogens Leander er underviser ved tegneundervisningen, der tilbyder på Trapholt fra 6. februar.

Mogens Leander er underviser ved tegneundervisningen, der tilbyder på Trapholt fra 6. februar.

Lær at tegne på Trapholt

En af Koldings landskendte kunstnere, Mogens Leander tilbyder nu tegneundervisning på Trapholt.
Forløbet udbydes af FOF Kolding og henvender sig til alle uanset tegnefærdigheder.
FOFs kursuskatalog lover, at kursisten får skærpet sin iagttagelsessans og udviklet evner til at tegne det, man ser, og samtidig får trænet øjet og hånden til at arbejde sammen. På kurset vil der blive arbejdet fra de hurtige skitser - til de mere gennemarbejdede tegninger.
- Alle mennesker har deres helt egen unikke og personlige streg. På kurset udvikler vi denne streg og lader os inspirere af både Trapholts udstillinger og medbragte genstande, lyder det fra Mogens Leander. Undervisningen løber over seks onsdage på Trapholt med start 6. februar. Tilmelding gennem FOF på tlf.: 79 30 85 80.

Publiceret 24 January 2013 09:30