Grenaa:

Brand på færge

Af
Henriette Klausen

Der udbrød tidligt i morges brand på bildækket på passagerfærgen Stena Nautica, der var på vej fra Grenaa til Varberg i Sverige.
Ilden meldes under kontrol og menes at være opstået i en lastbil.
Branden skulle efter de foreløbige meldinger være begrænset til lastbilen.
Den svenske søredningstjeneste blev alarmeret om branden da færgen var cirka 10 sømil fra Varberg.
Om bord på færgen er 77 passagerer og 40 besætningsmedlemmer.

Publiceret 24 January 2013 06:35