Østjyske virksomheder efteruddanner medarbejdere

Af
Henriette Klausen

Krisen kradser, men de østjyske virksomheder prioriterer tilsyneladende fortsat efteruddannelse af medarbejderne.
I hvert fald har pensionsselskabet PensionDanmark konstateret, at et stigende antal virksomheder i Østjylland modtager fondsstøtte til medarbejdernes efteruddannelse, det skriver JyllandsPosten.
206 virksomheder i Østjylland fik i 2012 tilskud fra en af de 11 uddannelsesfonde, som PensionDanmark administrerer.
Til sammenligning modtog 117 østjyske virksomheder fondstilskud i 2011.
Fondstilskuddene er med til at gøre det muligt at gennemføre de nødvendige kompetenceløft af både ufaglærte og faglærte.

Publiceret 25 January 2013 11:23