(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Greve hårdt ramt af villa- og personbil indbrud

POLITI: Fire indbrud i private beboelser og tre indbrud i personbiler - det er det antal anmeldelser, som Midt- og Vestsjællands Politi det seneste døgn har modtaget fra borgere i Greve, som har oplevet det ganske ubehagelige at have haft eller haft forsøg på indbrud.
De fire villaindbrud er begået på Engrøjel og Brydeholm samt to på Marholm. Fælles for alle fire indbrud er at de formentlig er begået omkring kl. 13.00-14.30. De tre steder er alt gennemrodet - mens det ikke lykkedes gerningsmanden at komme ind i det fjerde hus - på Marholm - hvor han blev overrasket af familiens 14 årige søn, hvorfor de skyndte sig at løbe fra stedet ad Marholm i nordlig retning. Den 14-årige dreng beskriver gerningsmanden som ca. 30 år, spinkel, bar en brun jakke, brune bukser og har kort hår.
Udover disse indbrud og indbrudsforsøg i Greve har der torsdag i tidsrummet mellem kl. 11.00-15.00 været begået indbrud i en villa på Tjørnehøj i Ejby ved Lille Skensved. Blandt tyvekosterne er en bærbar PC, Ipad og smykker.
De tre personbiler, der er blevet udsat for indbrud stod parkeret på Håndværkerbyen, Damager Vænge og Skoleager.
En bilejer på Holmebækhuse i Herfølge har også haft indbrud i sin personbil. Venstre forsør er brudt op. Fra bilen er stjålet et reservehjul og hjulnøgle fra bagagerummet. Der har været forsøg på afmontering af højre baghjul.
pm

null

Publiceret 25 January 2013 09:00