Bruce Guthro og band kommer til Skærbæk i februar.

Bruce Guthro og band kommer til Skærbæk i februar.

Intim koncert med Bruce Guthro

Runrig"s Bruce Guthro gæster Skærbæk Fritidscenter den 14. februar

Nu kan du opleve den populære forsanger fra Runrig, Bruce Guthro, i Skærbæk Fritidscenter torsdag, den 14. februar klokken 19.30.
Her vil den kendte canadiske sanger og sangskriver sammen med sit fem mands orkester Celtic Band give en intim koncert.
Både i 2011 og 2012 har Bruce Guthro Celtic Band besøgt Danmark og givet nogle fantastiske live-set for fulde huse rundt omkring i Danmark.
Nu er det så tid for næste tur rundt i Danmark med bl.a. optræden på Strib Vinter Festival 2013, og denne tur starter i Skærbæk, hvor bandet samles allerede dagen før.
En del af repertoiret til koncerten i Skærbæk bliver en række stærke Guthro sange, fra det efterhånden store katalog af egne titler fra den populære sanger og sangskriver Bruce Guthro.
Ingen tvivl om, at der ville være basis for langt flere Celtic Crossing koncerter i Danmark, men Bruce Guthro skal jo som bekendt stå i spidsen, når skotske Runrig, efter en velfortjent pause, nu inden længe igen skal ude på de store scener.
Billetter købes i cafeteriet i Skærbæk Fritidscenter eller via centrets hjemmeside: www.kursus-fritidscenter.dk.

Publiceret 25 January 2013 15:00