Typisk vil det koste et gebyr på omkring 50 kroner at skifte forsikringsskab, oplyser Forsikring & Pension.

Typisk vil det koste et gebyr på omkring 50 kroner at skifte forsikringsskab, oplyser Forsikring & Pension.

Let at skifte forsikringsselskab

Forsikringer kan som hovedregel opsiges med en måneds varsel. Men det ved kun fire ud af ti danskere

En hårdnakket myte lyder, at man kun kan opsige sine forsikringer én gang om året, og hver fjerde dansker tror fejlagtigt, at det forholder sig sådan. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som YouGov har lavet for Forsikring & Pension.
Samme undersøgelse viser også, at kun fire ud af ti danskere har fuldstændig styr på reglerne – at man som hovedregel kan opsige sine forsikringer med en måneds varsel.
"Det er faktisk nemt at skifte forsikringsselskab i Danmark," siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen.
"Hvis du har fået et godt tilbud på en ny forsikring, som du gerne vil benytte dig af, så kan du som hovedregel opsige din gamle forsikring med en måneds varsel. Det vil typisk koste et gebyr på omkring 50 kr., hvis forsikringen har været i kraft i mere end et år på tidspunktet for opsigelsen," siger han.

Undgå overlap

"Overgangen fra det gamle selskab til det nye går endnu lettere, hvis du giver dit nye forsikringsselskab fuldmagt til at opsige dine gamle aftaler. Så klarer de papirarbejdet for dig, og du undgår overlap, eller at du måske ikke er dækket i en kortere periode. Det, du eventuelt har til gode i forudbetalt præmie, får du naturligvis tilbage fra det gamle selskab," siger Riccardo Krogh Pescatori.
Forsikringsoplysningen opfordrer også forbrugerne til at gå deres forsikringer igennem med jævne mellemrum, så man er sikker på, at alle dækninger er up to date. I den forbindelse er Forsikringsguiden.dk et godt værktøj, skriver Forsikring & Penison i en pressemeddelelse.

Publiceret 25 January 2013 09:34