Claus Dellgren og kæresten Eva Svensson fik begge sved på panden efter den første løbetur

Claus Dellgren og kæresten Eva Svensson fik begge sved på panden efter den første løbetur

- Man har det jo helt vildt godt bagefter

Der var et ømt knæ, og vejrtrækningerne hos de fleste af deltagerne blev dybere og dybere efterhånden som der blev tilbagelagt flere og flere meter. Men alle gennemførte den første tur, da træningen til april måneds velgørenhedsløb blev skudt i gang ved F

Af
Anne Lind

Anne Andersen

Refleksvestene træder tydeligt frem i mørket på denne iskolde januaraften. Det samme gør stemmerne fra de seks forventningsfulde løbere der, sammen med træner Poul Fremmlev, er klar på at tage de første spæde skridt hen imod målet, hvor de skal kunne løbe 10 kilometer. Efter cirka 200 meters løb i adstadigt tempo begynder stemmerne at blive afløst af pusten og stønnen - fra nogle mere end andre. En af dem der for alvor har sat sig selv på prøve er 48-årige Eva Svensson. Det længste hun har prøvet at løbe er fem kilometer, og den bedrift ligger mange år tilbage: - Puha det er hårdt det her, stønner hun, mens hun kæmper sig gennem de første par minutters løb. - Det gør det nok heller ikke bedre, at jeg ryger, puster den uerfarne løber og ånder lettet op, da det endelig er tid til at gå.

Bedre end forventet

De seks løbere er alle fast besluttet på, at de om få måneder skal løbe 10 kilometer. Det er et samarbejde mellem Kolding KFUM Atletik & Motion og 5. Sct. Georgsgilde i Kolding der onsdag den 10. april kl. 18.00 resulterer i et utraditionelt arrangement, nemlig Sct. Georgsløbet. Formålet er at skaffe penge til Folkekøkkenet på Haderslevvej og det er både brugere og frivillige og træneren enige om, er en sag der er hver at løbe for: - Jeg skal løbe sammen med dem alle torsdage frem til løbet i april, og nu, efter den første tur, er jeg da helt sikker på, at det nok skal lykkes for dem allesammen at genneføre, siger træner og formand for atletikgruppen Poul Fremmelev. Fast besluttet på at gennemføre er Claus Dellgren i hvert fald. Han har med sine 105 kilo lidt ekstra at slæbe på, men det skulle gerne ændre sig i løbet af de næste par måneder: - Jeg har tidligere været i ret god form, men efter jeg fik en diskusprolaps er kiloene bare kommet på, siger den 48-årige tidligere bruger af Folkekøkkenet og fortsætter: - I dag er jeg frivillig her, men da jeg flyttede fra København til Kolding i 1995, og begyndte at komme her, der var jeg hjemløs. Så jeg kan godt lide ideen om at lave noget for udsatte grupper, fortæller Claus Dellgren, mens han utålmodigt venter på at få sin cigaret ovenpå løbeturen: - Preben Elkjær røg jo også i pauserne af en fodboldkamp, så kan jeg vel også, smiler han. Løberne skal efter planen selv ud at træne et par gange om ugen, mens de altså løber sammen hver torsdag.

Sport 24 har sponsoreret nyt løbetøj til alle løberne
Foto: Privat

Sport 24 har sponsoreret nyt løbetøj til alle løberne Foto: Privat

Publiceret 25 January 2013 09:00