Fra sidste års konfirmandshow i Spar Nord Køge. (Arkivfoto:JCJ).

Fra sidste års konfirmandshow i Spar Nord Køge. (Arkivfoto:JCJ).

Flot konfirmandaften hos Spar Nord Køge

Spar Nord Køge står igen i år som vært ved et stort konfirmandmodeshow med konkurrencer, goodiebags, inspiration og meget mere.

Af
Martin Rasmussen

KONFIRMATION: Lige som de foregående år er Spar Nord Køge i år klar med et stort arrangement for årets konfirmander, som torsdag den 14. februar kan komme til stort konfirmandmodeshow i banken på Søndre Allé.
Der forventes omkring 100-120 kommende konfirmander samt deres forældre til arrangementet, hvor i alt 10-12 unge og modige drenge- og pigemodeller i konfirmationsalderen vil vise konfirmationstøj frem, og for de flestes vedkommende vil det være deres debut på catwalken denne aften.
Arrangementet finder sted fra klokken 19 til 21, og i aftenens løb vil der både være masser af inspiration, gode tilbud samt en flot goodiebag til alle konfirmander.

Tøj og inspiration

Aftenen vil både byde på tøj til konfirmationsdagen og andendagen, og man vil også kunne få gode idéer til hår, make-up og limousinekørsel, lige som der vil være konkurrencer med flotte præmier. Dertil kommer, at man naturligvis kan høre om Spar Nords bud på årets konfirmandkonto.
Bankens samarbejdspartnere ved arrangementet i år er tøjforretningerne Pioneer, Nystrup & Øskov, Zophie & Oliver og Fuhrmanns Brudekjoler. Dertil kommer Your Wellness og Limousine Center København, som også vil deltage ved det store arrangement.
Tilmelding kan ske på sparnord.dk/koege. Der er et begrænset antal pladser, og de fordeles efter først til mølle-princippet. Hver konfirmand må højst invitere to familiemedlemmer med til arrangementet, som finder sted i bankens lokaler.

10-12 drenge og piger indtager catwalken med bud på både konfirmationstøj og andendagstøj.

10-12 drenge og piger indtager catwalken med bud på både konfirmationstøj og andendagstøj.

Publiceret 27 January 2013 12:00