Christina von Bülow.

Christina von Bülow.

Jazzen møder Jeppe Aakjær

Koncert i Borup Kulturhus torsdag den 14. februar kl. 20.00.

BORUP: Den danske digter Jeppe Aakjær er sat i musik af Christina von Bülow og Søren Kristiansen.
Kendte danske komponister som Carl Nielsen, Oluf Ring, Thorvald Aagaard, Aksel Agerby er genfortolket og nyarrangeret i duoformat for fløjte/saxofon og klaver.
“Mens i dug jeg groede fod for fod, groede sangen sammen med min rod, den som ydmygt lægger øret til. hører lærkens triller i mit spil”. (Jeg er havren).
Dette og de mange følelsesbetonede digte, glæden ved bare at være til stede i den danske natur og de smukke melodier har kunstnerne nærmet sig med stor kærlighed og ydmyghed, og anmelderne roser deres koncert og CD-indspilning.
Når man er vokset op med den danske sang og den naturlige måde, hvorpå den resonerer i ens sind kunne man tro, at det ville være naturstridigt at ændre på tonen i de oprindelige kompositioner.
Tekst og musik er en arv, der hører uløseligt samme. Men sådan er det ikke, siger anmelderne. Hvad der er tilføjet de gamle melodier i form af nye kompositioner og improvisationer, er en respektfuld genfortælling og forædling af det oprindelige uden at ændre det udtryk, som rammer os så dybt.
Duoen har formået at udvide dansk jazz´ tonesprog.
Det er KIS, Kulturforeningen i Skovbo, som står for arrangementet. Billetbestilling kan ske på 5687 9339, 3192 9391 eller på info@kulturis.dk.
pm

Søren Kristiansen.

Søren Kristiansen.

Publiceret 27 January 2013 15:30