Psykoterapeut Elisabeth Balslev i lokalet på Søstergangen. Foto: Peter Friis Autzen

Psykoterapeut Elisabeth Balslev i lokalet på Søstergangen. Foto: Peter Friis Autzen

Ny psykoterapeut på Søstergangen

Elisabeth Balslev åbner i det gamle Sct. Maria Hospital

Af
Peter Friis Autzen

Sundhed og velvære kommer indefra. Men nogle gange skal den have hjælp til at komme frem. Den hjælp kan man fremover finde hos psykoterapeut Elisabeth Balslev. Hun har åbnet en klinik på Søstergangen, som har til huse øverst oppe under taget på Sct. Maria Hospital midt i Vejle. Her har hun både dag-, aften- og weekend-tider.
"Jeg tilbyder både terapi, samtale og supervision. Både til enkeltpersoner og par. Desuden arrangerer jeg kurser, workshops og foredrag i virksomheder," siger den erfarne terapeut, som tidligere har udgivet to bøger om spiseforstyrrelser og stress. En tredje bog er på vej, men ikke klar endnu.
Forskellen på terapi og supervision ligger blandt andet i, hvor dybt det er nødvendigt at gå ned i personens indre.
"Hvis vedkommende har et traume fra barndommen, er det nødvendigt med terapi. Men hvis vedkommende har problemer med chefen, kan det være godt med supervision," siger Elisabeth Balslev, som elsker sit arbejde.
"Det er en meget stor tilfredsstillelse for mig at hjælpe folk med at få etableret den mest hensigtsmæssige forbindelse mellem deres følelser, deres intellekt og deres 'ånd'. Jeg møder mange, for hvem det er et vendepunkt i livet at komme hos mig. Det er en rigtig dejlig fornemmelse," siger hun.
Elisabeth Balslev underviser også i meditation og bevidsthedstræning. Blandt andet på to kursusdage den 17. februar og igen den 21. april. Se mere på elisabethbalslev.dk.

Publiceret 27 January 2013 10:00