Svømmerne fra Haderslev gjorde en god figur.

Svømmerne fra Haderslev gjorde en god figur.

Svømmere satte nye rekorder

Ialt ti personlige rekorder blev det til for fire svømmere fra Haderslev

Af
Lene Dalsgaard

Clara Franck satte to personlige rekorder, da hun stillede op i 50 meter crawl og 100 og 200 meter butterfly, ved danske mesterskaber for svømmere fra 13-18 år. I distancen på 200 meter butterfly, opnåede hun en flot 6.plads.
Mesterskaberne blev afviklet i Odense, og for svømmeren Jonas Rohwedder var det første gang, han havde kvalificeret sig til et dansk mesterskab.
Jonas stillede op i 100, 200 og 400 meter crawl, og nåede flotte personlige rekorder i alle tre løb.
Laura Morsing deltog i 50, 100, 200, 400 og 800 meter crawl, og hun satte to personlige rekorder, De 800 meter svømmede Laura i tiden 09.59.62, og forbedrede her sin egen rekord med hele 15 sekunder.
Rune Holm Skovby stillede op i alle seks løb. På nær i 100 meter butterfly, satte Rune personlig rekord i alle løb, i 1500 meter crawl kappede han 17 sekunder af sin hidtidige rekord, og svømmede ind på en flot 8.plads
Den næste store opgave for svømmere fra Haderslev Svømmeklub bliver de Vestdanske Mesterskaber i dagene den 1. til 3. marts.
Mesterskabet afvikles i Hjørring og 11 svømmere fra Haderslev har kvalificeret sig.
Da Haderslev Svømmeklub ikke til hverdag har adgang til et 50 meter langt bassin, og da man forbereder sig bedre til store stævner i sådan et, end i et på 25 meter, bliver der træningslejr for Haderselv gruppen i uge 7 i Svømmestadion Danmark i Esbjerg, hvor cheftræner Johan Seistrup sørger for at de får pudset teknikken ordentligt af.

Publiceret 27 January 2013 11:15